Det borgerlige samarbejdes betydning

DET BORGERLIGE SAMARBEJDES
BETYDNING
Ebbe Salomonsen är chef för
Det konservative folkepartis pressoch informationstjänst. Han lämnar i denna artikel en ingående
redogörelse för det nära samarbetet mellan Venstre och Det konservative folkeparti, varvid tyngdpunkten läggs på den senaste tidens politiska händelser i Danmark.
Hv1s LYNGS borgerlige samlingsregering ikke var dannet i Norge i
sommer, ville de tre skandinaviske
lande nu have haft socialdemokratisk darninerede regeringer i mere
end 10 år i trrek. Denne kendsgerning kan nok give anledning til eftertanke, når man betrenker, at den
~vrige frie verden opviser et helt
andet billede. For Europas vedkomroende har de ikke socialdemokratiske regeringer vreret helt dominerende i disse år, og Socialdemokratiet har i ’andre europeiske lande
kun kunnet opnå regeringsmagi
gennem frellesregeringer, der som
regel har vreret domineret af konservative, borgerligt-kristelige eller
liberale partier.
Hvad har vi gjort i Sverige, Norge
og Danmark, at vi skal lide under
denne skrebne? Hvorfor har vore
lande i det meste af dette århundrede vreret undergivet et socialdemokratisk herred~mme, der ikke
Afredaklor EBBE SALOMONSEN
kendes i tilsvarende udstrrekning
andre steder? Hvorfor er vi endnu
ikke nået frem til den tilstand af
fuldstrendig borgerlig dominans eller i det mindste regelmressig skiften, som kendetegner den ~vrige
vestlige verdens politiske billede?
Mon ikke svaret skal s~ges deri,
at vore politiske traditioner og fordomme har hindret en tilstrrekkelig bred partidannelse eller et tilstrrekkeligt effektivt borgerligt partisamarbejde.
I Danmark har vi i hvert fald det
indtryk, at den borgerlige regering
i 1950-1953 rendrede landets politiske billede. Selv om der nu er
gået 10 år, siden det lille radikale
parti vreltede denne regering, lever
mindet om den så strerkt blandt
politikere og vrelgere, at der i dag
er et helt andet håb om et borgerligt styre end f. eks. i 30’erne.
Men lad os, f~r vi bed~mmer det
borgerlige samarbejde i Danmark
kaste et blik på den lange politiske
epoke, hvor dette samarbejde ikke
fandtes.
Efter de nationalliberales katastrofepolitik i 1864, blev Danmark
styret af h~jreministerier til 1901.
En del af denne periode var domineret av en idag ufattelig bitterhed,
idet det h~jrestyrede landsting fik
426
stj1Stte af regeringen i bestrrebelserne
på at hrevde sig over for et folketing, der efterhånden havde fåd
flertal af det danske bondeparti
Venstre. Landet blev under Estrup
styret uden om folketinget, og
blandt vrelgerne opstod modsretningsforhold, der i mangfoldige tilfrelde afskar enhver forbindelse
mellem broder og broder, fader og
sj1Sn, hvis den ene tilhj1Srte hj1Sjre,
den anden venstre. Her finder vi
kimen til senere tiders store vanskeligheder. HS?Sjres store Fejl var, at
man ikke overlod magten til V·enstre, da dette parti fik flertal i folketinget i 1877. I så fald ville megen
bitterhed vrere undgået, og Danmarks konservative parti ville langt
tidligere have gjort sig greldende i
landets styre igen.
Men Estrup gik fS?Srst i 1894, og
Hj1Sjre forlod fj1Srst magten i 1901.
Det var herefter en selvfj1Slgelighed
for alle, at Venstre måtte regere
alene, indtil den radikale og socialdemokratiske periode oprandti 1913.
Vrerre var det, at bitterheden vedvarede, så man ikke fandt det synderligt mrerkvrerdigt, at de regeringer, der aflj1Sste en af trrethed
lammet politisk venstreflS?Sj i perioderne 1920-24, 1926-29 og 1945-
47, blev rene venstreregeringer. En
ikke vresentlig del af landets politiske virksomhed drejede sig i disse
regeringers levetid om erhvervsmressige og forsvarspolitiske modsretningsforhold mellem Det konservative Folkeparti (der var skabt
på ruinerne af det gamle Hj1Sjre i
1916) og regeringspartiet Venstre,
som eliers i perioder var mere hj1Sjreorienteret i sin politik end det
konservative parti.
Christmas MS?Sller, der blev den
politiker som fS?Srte Det konservative Folkeparti ud af HS?Sjre-Venstretidens skygge, men ikke selv nåede
at opleve frugten af sit arbejde,
sagde i 1933 om denne periode:
»Tilhrengere af ’det borgerlige
samarbejde’ plejer at sige, at den
stj1Srste politiske fejl blev begået i
1926 derved, at Venstre og Konservative ikke dannede freilesregering … Hvis der havde vreret mening i ’det borgerlige samarbejde’
skulle vi naturligvis i 1920 (da det
radikale, socialdemokratisk stj1Sttede
ministerium Zahle faldt), have haft
en Freilesregering af Konservative
og Venstre og ikke ·et rent Vensireministerium … Dette er ikke nogen
bebrejdelse mod mit partis davrerende ledere, ingen trenkte sig andet end en ren Venstreregering,
men at det var en fejl ud fra Det
konservative Folkepartis hele indstilling er hrevet over enhver tvivl.»
Det gjorde utvivlsomt et dybt
indtryk på Christmas MjiSller, at
Venstre i 1926 (efter Staunings
fjiSrste ministeriums fald) dannede
regering uden overhovedet at forhandie med Det konservative Folkeparti og i forståelse med alle betydende erhvervskredse i landet. Der
var endnu ingen forståelse for, at
det gamle HjiSjres afljiSser var regerings- og manjiSvredueligt efter den
nye partistiftelse 10 år tidligere.
Man tager nreppe fejl i, at indtrykkene omkring regeringsdannelsen i 1926 blev afg~rende for den
politiske linie, som Christmas M~l?-
ler anlagde, da han fra 1928 var
Det konservative Folkepartis politiske leder. Han f~rte partiet ud i
en helt selvstrendig politik, og alvoren i den nye kurs blev understreget, da venstreministeriet Neergaard
blev styrtet i 1929, fordi det nregtede at efterkomme konservative
~nsker om en tålelig forsvarsordning. I 1929 og frem gennem trediverne, da Det konservative Folkeparti uafhrengigt af Venstre f~rte
en socialt forstående erhvervspolitik og i 1931 slutlede et forlig med
den nye stanningregering uden om
Venstre, blev grunden lagt til en
selvstrendig politisk insats. Prisen
var h~j: Stauning kunne fortsrette
sit regime ved at give indr~mmelser
skiftevis til Det konservative Folkeparti og Venstre. Men målet blev
nået: Det konservative Folkeparti
blev opfattet som et fuldt ligeberettiget parti, og dermed var grunden
forsåvidt lag til sarnarhej det efter
krigen. Det var ikke lrengere en på
forhånd akcepteret kendsgerning,
at Det konservative Folkeparti stod
uden for enhver regeringsdannelse.
Efter krigstidens samlingsregeringer med ligeberettigede partier
som deltagere, skulle det vise sig, at
den naturlige f~lge af tredivernes politik måtte udsrettes endnu nogle få
år. Da Socialdemokratiet på grund
af kommunisternes store fremgang
(18 mandater) afslog ’at danne re- 31- 634847 Svensic Tidskrift H. 10 1963
427
gering i efteråret 1945, var der for
store modsretninger mellem de to
borgerlige partiers ledere og for
strerk radikal modstand mod konservativ regeringsdeltagelse. Det
blev til en ren Venstreregering under Knud Kristensen (senere stifter af det lille h~jreparti De
uafhrengige) indtil 1947, da Hedtoft dannede en socialdemokratisk
mindretalsregering.
F~rst i 1950 lykkedes det at tage
det afg~rende skridt. De to partiers
ledere var da Erik Eriksen, venstre, og Ole Bj~rn Kraft, Det konservative Folkeparti. De enedes
trods en naturlig usikkerhed i befolkningen og i deres egne partier
om at danne den borgerlige frellesregering, der i 1953 gennemf~rte
en hårdt tiltrrengt grundlovsreform,
og som på det udenrigspolitiske
område f~rte den af Socialdemokraten Hans Hedtoft startede Atlantpagtpolitik ud i livet. På disse to
ororåder og ved en konsekvent ~ko?-
nomisk saneringspolitik efter tidligere fors~mmelser fik den nye regering et godt renomme, så godt at
den kunne styrke sin stilling ved
grundlovsvalgene i 1953. Til trods
herfor og til trods for, at den borgerlige regerings ministre var anerkendte som faglig og politiskt h~jt
stående personligheder, valgte det
lille radikale parti at styrte regeringen og indsrette en socialdemokratisk regering.
Man kunne altså fristes til at
sige, at det borgerlige samarbejde,
der blev indledet for 13 år siden,
.,.& 11.1·.t …
428
blev afsluttet for 10 år siden. Men
enhver, der kender dansk politik,
ved, at således er det ikke gået.
Under skiftende socialdemokratisk ledede regeringer, der under
alle – også de urimeligste – omstrendigheder er holdt oppe af det
venstreliberale radikale parti, har
der bestået et nrert samarbejde mellem Det konservative Folkeparti og
Venstre. Under nresten alle stj<irre
loves udvalgsbehandling består der
et nrert samarbejde mellem de to
partiers udvalgsmedlemmer. De afgiver i reglen freiles betrenkninger
i udvalgene, og de har gang på gang
stillet lovforslag sammen i folketinget. Siden 1950 har der ikke
vreret en valgkamp i Danmark, hvor
de to partier har angrebet hinanden. Der har naturligvis vreret meningsforskille og lokal uenighed,
men man har hele tiden koncentreret sig om at rette skytset mod den
freiles modstander: Socialdemokratiet. En enkelt gang har man endog holdt freiles mj<ide for de to
partiers folketingsmedlemmer og
vedtaget et arbejdsprogram, der fik
overordentligt stor betydning i
dansk politik. Det såkaldte VK-program fra 1959 angav den hovedlinie, der siden har vreret de to partiers: at man på mangfoldige områder ville udforme lovgivningen
sådan, at den enkelte borger fik
stj<irre og statsmagten mindre indflydelse. Der går herfra en tydelig
linie til senere tiders arbejde for
ejendomsrettens demokratisering
(isrer fremholdt af Det konservative Folkeparti) og til den folkeafstemning, der holdes i somrueren
1963.
Hertil kommer, at det til trods
for en nresten masochistisk radikal underkastelse over for den
socialdemokratiske regeringspartner, er lykkedes de to samarbejdende borgerlige partier at fravriste
Regeringen meget betydelige indrj<immelser under det såkaldte OMSforlig i 1962, da den private opsparing i Danmark fik betydeligt
gunstigere kår.
Alt dette har bevirket, at der
blandt vrelgerne i Danmark er en
udprreget fornemruelse af, at nreste
valg lige så godt kan give en borgerlig som en socialdemokratisk regering: der består et alternativ til socialdemokratisk styre, og dette er
vel nok den fj<irste forudsretning
for, at de borgerlige partier kan få
alle deres potentielle vrelgere frem
på valgdagen i 1964.
Om udsigterne for en ny borgerlig regering kan man naturligvis
vanskeligt spå, fj<ir valgdagens
klirna kendes. Men en fortrj<istning
har man deri, at de i Danmark hidtil nogenlunde trovrerdige Gallupundersj<igelser nresten hele tiden har
peget på tilbagegang for regeringspartierue og fremgang for den borgerlige front. Hidtil er disse fremgange udelukkende kommet Det
konservative Folkeparti til gode,
men kommunevaigel i 1962 og de
sidste Gallupundersj<igelser viser, at
Venstre nu også er på vej frem.
En strerk positiv tilkendegivelse
..
fik man, da vrelgerne i sommer forkaslede regeringens jordlovspolitik
ved den folkeafstemning, som Det
konservative Folkepartis og Venstres folketingsgrupper i enighed
havde forlangt.
Ved folkeafstemningen skulle regeringspartierne og de med dem
forbundne partier have haft
1 435 000 stemmer for at holde
stillingen fra folketingsvalget i 1960.
De fik kun 840 000 ja-stemmer. Ca.
600 000 vrelgere ud af 1,4 million
fulgte altså ikke deres lederes meget indtrrengende opfordringer om
at stemme ja tii jordlovene.
De to borgerlige partier og det
lille »Uafhrengige» parti, der var
ene om at anbefale vrelgerne at
stemme Nej, kunne notere, tilslutning fra 1 354 588 vrelgere, mens
de kun skulle have mpnstret
1 110 000 stemmer for at opnå et
resultat på linie med valget i 1960.
På trods af den lavere slemmeprocent ved folkeafstemningen, kan
man udfra disse tal foretage en direkte sammenligning med valget i
1960: Af de 600 000 vrelgere, der
svigtede »ja-partierne», har 250 000
stemt Nej til lovene, mens 350 000
er blevet hjemme.
Når man tager hensyn til, at både
Venstres nye principprogram og
Det konservative Folkepartis netop
fremkomne arbejdsprogram, i hpj
grad lregger vregt på spprgsmål, der
ligger nrer op ad folkeafstemningens problemstilling, giver denne
analyse naturligvis anledning til
optimisme i den borgerlige lejr.
429
Ingen venter, at folkeafstemningstallene skal blive overfprt direkte
på nreste valgdag, men mange hå-
ber, at en vis tendens i samme retning vii gpre sig greldende.
De to partiers ledere har begge
givet udtryk for deres fremtidshåb.
Venstres formand, Erik Eriksen,
har i en tale i november i år meget
klart afvist tanken om at blive
stptte-parti for Socialdemokratiet
og har henvist til en liberal borgerlig samlingsregering som sit politiske mål, og formanden for den
konservative folketingsgruppe, Poul
Sprensen, erklrerede på sit partis
landsmpde i samme måned:
»Fra nu af og til valget grelder
een eneste linie: at bevare og udbygge mulighederne for at genoptage det politiske samarbejde, der
eksisterede i 1950-53 om en såkaldt
borgerlig regering. Skal vi have mulighed for at overtage magten i landet, må alle småting lregges til side.
Forpligtelsen til at skabe et alternativ til den nuvrerende regering hviler på alle, der ikke pnsker socialistisk politik.»
Denne linie er de to borgerlige
partiers 10 år efter, at de havde regeringsmagten sammen. Der har
fra tid til anden vreret rpster
fremme om at sammenslutte partierne, men denne tanken har ingen
mulighed for at blive realiseret i
nrer fremtid. Både den danske valgordning og de politiske traditioner
har hidtil talt for strerkt imod
denne lpsning.
Men ingen Danmark fpler
430
spflirgsmålet om sammenslutning
som noget primrert. Samarbejdet,
som det er foregået mellom to selvstrendige partier, men med viljen til
en freiles indsatsre har skabt det
stoorkest mulige alternativ til de socialdemokratisk ledede regeringer.
Alternativet er parat. Man afventer
vrelgernes afgflSrelse.