Print Friendly

Dansk politik

Av Redaktionen | 31 december 1950


1950


Artiklarna från Svensk Tidskrifts årsböcker är inskannade och sedan hjälpligt överförda till text. Denna sida ska mest ses som en bas för sökfunktionen. Läsbarheten blir bäst om man väljer PDF-versionen.

Acrobat Reader för att läsa PDF kan hämtas här.


DANSK POLITIK
Av direktör HALFDAN HENDRIKSEN
VALGET den 28. Oktober 1947 gav det danske Folketing felgende
Sammensretning:
Socialdemokratiet …………… . 57 Mandater
Venstre ……………………. . 49 ))
Konservative Folkeparti ……. . 17 ))
Radikale Venstre …………… . 10 ))
Kommunistisk Parti ……….. . 9 ))
Hetsforbundet ………………. . 6 ))
148 Mandater
hvortil kommer
Freroernes Reprresentanter 2 ))
150 Mandater
Hvis man vii danne sig et Billede af den danske Befolknings
politiske Indstilling, er det imidlertid ikke tilstrrekkeligt at betragte Mandatfordelingen i Folketinget. En Valglovs Lunefuldhed
kan fere til de mrerkeligste Resultater, saaledes som Odelstingsprresident Rambro saa klart paaviste det for Norges Vedkommende
i sin Artikel i dette Tidsskrifts Nr. l – Aargang 1950. Det vil derfor vrere naturligt ogsaa at oplyse, hvor stor en Del af samtlige
afgivne Stemmer, de enkelte Partier opnaaede ved Folketingsvalget
i 1947. For at belyse de siden Folketingsvalget stedfundne Forskydninger anferes endviderede Resultater, Partierue opnaaede ved de
i Marts 1950 afholdte Kommunalvalg.
Socialdemokratiet ………………… .
Venstre …………………………… .
Konservative Folkeparti …………… .
Radikale Venstre ………………….. .
Kommunistisk Parti ………………. .
Folketingsvalget 1947
40,0%
27,6%
12,4%
Hetsforbundet ……………………. .
6,9%
6,8%
4,5%
1,8%Andre …………………………….. .
100,0%
Kommunalvalgene 1950
37,0%
21,5%
19,9%
7,7%
4,0%
7,1%
2,8%
100,0%
205
H alfdan H endriksen
Ved Folketingsvalget i 1947 blev der – som det fremgaar af ovenstaaende – hverken blandt Vrelgerne eller i Folketinget Flertal
for en socialistisk Politik, selv ikke med kommunistisk Tilslutning,
og Ministeriet Hans Hedtoft er derfor en Mindretalsregering, der
fra Sag til Sag maa forhandie sig frem til et Flertal. Dette Forhold
medferer naturligvis, at de Partier, der staar i Opposition til Regeringen, faar en meget vresentlig Indflydelse paa Lovgivningsarbejdet. Sagerne afgeres ikke i et enkelt Partis Gruppemeder, men
ved saglige Forhandlinger Partierue imellem. Paa den anden Side
er denne Arbejdsform ikke blottet for Ulemper. Ansvaret bliver
Tid efter anden svrert at placere, ligesom enkelte Partiers manglende Forhandlingsvilje kan forhale en Sags Afgerelse igen og
igen.
Landstinget, der vel nrermest maa siges at svare til det svenske
Ferstekammer, vrelges som bekendt ved indirekte Valg. Partistillingen er – som det vil fremgaa af nedenstaaende Oversigt –
ikke meget forskellig fra Folketingets.
Socialdemokratiet ……………. 33 Mandater
Venstre . .. .. . . .. . . .. .. . . .. . . .. . . .. . 21 »
Konservative Folkeparti ………. 13 »
Det radikale Venstre . . . .. .. . . .. .. . 7 »
Kommunistisk Parti . . . .. . . .. .. .. . l »
Frereernes Reprresentant . .. . . .. .. . l »
76 Mandater
Heller ikke her har Socialdemokratiet Flertal.
De socialistiske Partier – Socialdemokratiet og Kommunistisk
Parti- opnaaede i 1947 tilsammen 46,8% af de afgivne Stemmer.
Ved Kommunalvalgene iaar blev disse Partiers Styrke i Vrelgerbefolkningen reduceret saa vresentligt, at de nu kun reprresenterer
41,0% af Stemmerne. Den udprregede Nedgangslinie, som det
engelske Arbejderparti- og ievrigt ogsaa Socialisterne i Australien og New Zealand- har maattet konstatere, har nu ogsaa ramt
det frie Erhvervssamfunds Modstandere i Danmark.
Som det fremgaar af Oversigten, er der ogsaa imellem de ikke-socialistiske Partier sket vresentlige Forskydninger. En meget betydeHg Fremgang for Det konservative Folkeparti og en strerk Tilbagegang for Partiet Venstre har gjort disse to store borgerlige Partier
jrevnbyrdige. I dansk Indenrigspolitik vil meget nu afhrenge af,
at det lykkes at skabe et forstandigt og loyalt Samarbejde de ikkesocialistiske Partier imellem.
De udenrigs- og forsvarspolitiske Spergsmaal har – af kun
206

i!!!!it
Dansk politik
altfor mErliggende Grunde – vreret brrendende aktuelle i Efterkrigstidens Danmark. Skillelinierne i disse afgerende Spergsmaal
har imidlertid vreret helt andre efter den anden Verdenskrig end
far denne. Indtil 1940 har man vist Lov til at sige, at Socialdemokratiet simpelthen havde den Udenrigs- og Forsvarspolitik, Det
radikale Venstre lagde ud. Det er nreppe en Tilfreldighed, at ingen
socialdemokratisk Politiker nogensinde har vreret Udenrigsminister i Danmark, slmnt Partiet dog sammenlagt i ca. 25 Aar har
vreret reprresenteret i Landets Regering. Denne socialdemokratiske
Afhrengighed af Radikalismen gjorde det ogsaa umuligt at opnaa
positive Resnitater i Forsvarssagen, da visse positive Forsvarssynspunkter i Midten af 1930’erne gjorde sig greldende i Socialdemokratiet-Partiets Flertal folte sig stadig bundet af Radikalismens
Tankegang.
Efter Krigsarslutningen rendrede Billedet sig, og dette fik sit
klareste Udtryk, da det i Begyndelsen af 1949 viste sig umuligt at
etablere et nordisk Forsvarsforbund, og Socialdemokratiet derefter
sammen med Venstre og Det konservative Folkeparti gik ind for
Danmarks Tilslutning til Atlanterhavspagten. I Forsvarspolitikken, der naturligvis maa tilrettelregges i neje Overensstemmelse
med Landets udenrigspolitiske Placering, er Socialdemokratiet
ligeledes i Princippet enig med Venstre og Konservatismen. Saasnart den siddende Forsvarskommission har tilendebragt sit Arbejde, vil en ny Forsvarsordning se Dagens Lys prreget af det
positive Syn paa Vrerneviljen, som det altid har vreret Det konservative Folkepartis fornemste politiske Maal at fere til Sejr.
Det radikale Venstre, der jo altid – i Modsretning til Folkepartiet i Sverige – har vreret udprreget negativt indstillet overfor
Forsvarssagen, har dermed formenttig udspillet sin Rolle i dansk
Udenrigs- og Forsvarspolitik, der – for at sige det mildt – ikke
vil tabe derved!
Det har for alle danske, demokratiske Partier vreret en stor
Skuffelse, at det endnu ikke er lykkedes at fere et virkeligt nordisk
Frellesskab ud i Livet paa det forsvarspolitiske og ekonomiske Omraade. I en Tidsalder, der ubenherligt krrever et neje Sammenhold
mellem demokratiske Stater, og hvor ekonomisk Samordning med
Dristighed feres ud i Livet, er det mit Haab, at det ogsaa villykkes
at skabe det nordiske Frellesskab, der, paa Trods af ustandselig
Modgang, dog stadig har staaet som Idealet for de nordiske Folk.
Der er Brug for mere Vovemod – mindre lokalpatriotisk Frygtsomhed – i denne Sag.
207
Halldan Rendriksen
0nsket om at skabe bedre Vilkaar for den gronlandske Befolkning er Drivkraften i det store Reformarbejde, Gronlandskommissionen har udarbejdet Planer for. Selvom der bliver Brug for meget betydelige okonomiske Midler, er det mit bestemte Indtryk,
at den danske Rigsdag i Enighed vil gaa ind for denne Opgaves
Losning.
Det sydslesvigske Sporgsmaal har siden 1945 haft en meget fremtrredende Plads i dansk Politik. Den ofte meget ivrige danske Meningsudveksling skulde dog nodig uden for Danmarks Gramser
udviske Indtrykket af den Enighed, der er om meget vresentlige
Dele af dette store, nationale Sporgsmaal. I Sydslesvig udfores der
et omfattende og lodigt dansk Kulturarbejde i Kirke, Skoler,
Biblioteker, Fareninger o. s. v., og denne Gerning har den mest
levende Sympati og Stotte i hele vort Folk. De Bestrrebelser, der
netop i disse Maaneder med foroget Styrke srettes ind for at
gennemfore en administrativ Adskillelse mellem det gamle danske
Sydslesvig og den altid tyske Landsdel Holsten, har en enig dansk
Opinion bag sig, ligesom de bydende nodvendige Aktioner for at
lette det uudholdelige ostpreussiske Flygtningetryk stottes af hele
det danske Folk, der med den storste Glrede har hilst den svenske og
norske Regerings vrerdifulde diplomatiske Bistand i denne Sag.
Der er principiel Enighed om, at Sydslesvigs fromtidige statslige
Tilhorsforhold – i noje Overensstemmelse med god, demokratisk
Tankegang – maa afgores paa den nationale Selvbestemmelsesrets
Grund. Uenigheden er forst og fremmest opstaaet, fordi Socialdemokratiet og Det radikale Venstre er veget tilbage for at foretage effektive Skridt til Sikring af, at Selvbestemmelsesretten, naar
en Aarrrekke er forlobet, virkelig bliver en Realitet gennem en fri
Folkeafstemning.
Danmark har ikke mindst i de sidste Aar haft endog meget betydelige okonomiske Probierner at krewpe med, og den politiske
Debat har naturligt nok vreret strerkt prreget heraf.
Som ovenfor nrevnt, er det danske Folks Flertal imod Socialismen, men det vilde vrere naivt at tro, at det frie Erhvervssamfunds
Sejr over Socialismen er vundet i Vrelgerbefolkningen een Gang
for alle. Det er mere realistisk at indrette sig paa, at Kampen for
og imod et frit Erhvervsliv vil blive en Hovedlinie i de korumende
Aars Politik.
Det danske Socialdemokrati vedtog umiddelbart efter Krigsafslutningen et yderligtgaaende Socialiseringsprogram, som man var
optimistisk nok til at benrevue »Fremtidens Danmark». Dets
208
Dansk politik
Hovedforfatter var den ortodokse Socialist Jens Otto Krag- den
nuvrerende Handelsminister. Programmet fik ikke nogen vrelgernuessig Succes, men jeg tvivler ikke paa, at Socialdemokratiet
stadig af al Evne vil arbejde hen mod de opstillede Maal. Det er
saaledes betegnende, at statsminister Hedtoft paa den socialdemokratiske Partikongres i Aarhus i Efteraaret 1949 udtalte: »Socialisme er ikke noget, der forestaar, men noget der foregaar.» Med
andre Ord, man vil ikke ladenogen Lejlighed uforsagt til at socialisera »ad Bagtrappen». Regeringen vil gradvist sage Statens Indflydelse paa Erhvervslivet aget. Der er derfor Brug for den yderste
Agtpaagivenhed hos det ikke-socialistiske Rigsdagsflertal, men
desvrerre har Det radikale Venstre ikke altid vreret villig til at
bremse tilstrrekkeligt op for Socialiseringstendenser i Mindretalsregeringens Lovforslag.
Jeg faler mig overbevist om, at der i Danmark ogsaa i Fremtiden vil vrere Flertal for et frit Erhvervsliv, der handler under
Ansvar overfor Helheden, ja, jeg tror paa, at det i de korumende
Aar vil vrere muligt ved en forstandig Politik at fravriste Socialismen yderligere Terrren, og de nylig afholdte Kommunalvalg
bragte jo de farste sikre Vidnesbyrd om de Muligheder, der her
foreligger.
Det er imidlertid Forudsretningen, at man er villig til at respektare det frie Erhvervssamfunds Kaar. Der er saaledes noget dybt
forstemmende deri, at det danske Landbrug, der altid har staaet
Socialismen haardt imod, for 0jeblikket er i fuld Gang med at
skabe en stor Monopolorganisation, der skal sikres Eneret paa
praktisk talt hele den danske Landbrugsexport. Det konservative
Folkeparti har meget skarpt modsat sig denne Plan, men det er
et Tilfrelde, der ligner en Tanke, at den socialdemokratiske Landbrugsminister absolut ikke har vreret ivrig efter at modvirke denne
Monopoldannelse. Vejen til en Socialisering af Udenrigshandelen
bliver mere overkommelig, naar den Slags Planer realiseres …
Socialiseringens Modstandera maa vise Evne og Vilje til at skabe
en saadan Fordeling af Produktionsresultatet, at ingen Samfundsgruppe med Rette kan fale sig udbyttet. Den sociale Tryghed maa
vrere en Realitet. Det er i denne Forbindelse vrerd at understrege,
at den danske Sociallovgivning i sine Hovedprincipper har vreret
i Stand til at skabe en bred Tilslutning paa den danske Rigsdag,
ligesom Samarbejdsudvalgene, der er oprettet i de starre Industrivirksomheder, har skabt bedre Forstaaelse mellem Arbejdsgivere,
Funktionrerer og Arbejdere.
209
Halfdan Hendriksen
Det er ikke blot Sporgsmaalet om de grundlooggende Principper
for Produktionslivet, der har givet Anledning til Brydninger,
ogsaa de enkelte erhvervs0konomiske Probierner har delt Vandene
Partierue imellem.
I Aaret 1949 havde Danmark et Underskud paa sin Handelsbalance paa ikke mindre end 643 Millioner Kroner. Det var ganske
vist en vis Forbedring i Forhold til 1948, hvor Underskoddet var
helt oppe paa 693 Millioner Kroner, men under alle Omstrondigheder har det kun vooret muligt at gennemfore en saa vooldig Import, fordi Marshallhjoolpen dookkede den overvejende Del af
Importoverskuddet, men Marshallplanen varer ikke evigt. Den
nedsrettes gradvis, og i Sommeren 1952 bortfalder den helt.
Hvad dette kan medf0re alene vedrorende DanmarksMuligheder
for Dollarindkob, behover man ikke at voore Sortseer for at udmale,
og jeg maa have Lov til at tilfoje, at U. S. A.’s Toldskranker og
Importrestriktioner jo ikke g0r Vanskelighederne ved et virkelig
resultatrigt Exportfremst0d paa Dollarmarkedet mindre.
Men det er ikke kun Dollarmanglen, Marshallhjoolpens Bortfald
gor broondende. Selvom Danmark har ikke ubetydelige Valutaindtoogter fra sin driftige Skibsfart, kan man ikke regne med, at det
fremover vil voore muligt at fortsootte med et saa betydeligt Underskud paa Handelsbalancen, som vi i disse Aar har haft. Danmark maa med andre Ord i voosentligt Omfang enten formindske
sin Import eller oge sin Export. Selvom en stor Del af Importen er
anvendt til Investeringer, f0rst og fremmest til Genopbygning og
Modernisering af Produktionsapparatet, vil Danmark ogsaa i de
kommende Aar staa overformeget betydelige Investeringsopgaver,
saa man sikkert ikke kan regne med nogen voosentlig Nedgang i
Importen til Investeringsformaal. Alle Bestroobelser maa derfor
soottes ind paa en meget voosentlig Fomgelse af Exporten. Erhvervslivets Konkurrenceevne er altsaa et helt centralt Sporgsmaal. Den socialdemokratiske Regering har ikke den fornodne Forstaaelse herfor.
Det danske Omkostningsniveau er i stadig Stigen. Den urigtige
Beslutning, Socialdemokratiet, Venstre og Det radikale Venstre
– mod Det konservative Folkepartis Raad – traf den 18. September 1949 om at lade Kronen f0lge Pundet helt i Bund, har sin
voosentlige Andel af denne Stigning. Det danske Engrospristal er
allerede steget 10 % siden Devalueringen, og desvoorre tyder intet
paa, at Devalueringens prismoossige Virkninger dermed er udt0mt.
Danmark har ikke faaet Kompensation ved tilsvarende Stigninger
210
– Dansk politik
i sine Exportpriser- snarere tvrertimod! Fra Juli 1949 til Februar
1950 steg Indextallet (1935 = 100) for lmportvarer fra 289 til 321
medens Indextallet for Exportvarerue i samme Tidsrum faldt fra
308 til 290. Det vil med andre Ord sige, at vi blot for at opretholde
vor nuvrerende Levestandard (der som omtalt bygger paa et betydeligt Importoverskud) maa forege vor Export strerkt, vi maa
sende flere Kilo Smer ud af Landet end tidligere for at faa det
samme Kvantum Kul. Naar hertil fejes, at de to store Hovedorganisationer paa det danske Arbejdsmarked – Arbejdsgiverforeningen og De samvirkende Fagforhund-har vedtaget at anbefale
deres Medlemmer at stemme for et af Statens Forligsmand stillet
Mreglingsforslag til nye Overenskomster, der vil betyde en Stigning i de aarlige Lenudgifter paa 60-70 Millioner Kroner, maa
der siges at vrere Brug for en Politik, der forlanger, at Omkostningsniveauet vises al forneden Opmrerksomhed. En effektiv Pengesanering vil vrere i Stand til at dremme op for Prisstigningerne,
men Regeringen lader Statslaan forfalde til Udbetaling uden at
optage nye Laan paa Obligationsmarkedet, man foreger altsaa den
cirkulerende Pengemrengde, og denne Bevregelse forstrerkes yderligere derved, at Finansministeriets hidtidige, ordinrere Tilgodehavende i Nationalbanken er opbrugt og erstattet med en Greld til
Banken. Man kan derfor ikke undre sig over, at der stadig er Inflationstendenser i dansk 0konomi til alvorlig Skade for vor Konkurrenceevne. Regeringens Holdning paa disse Omraader maa ses
paa Baggrund af, at Socialdemokratiet i den ekonomiske Politik
kun har een Streng paa sin Bue: Opretholdelsen af den heje Beskreftigelsegrad for enhver Pris. Partiet har forset sig paa denne
Opgave i saa hej en Grad, at det ganske overser, at det er i hele
vort Samfunds Interesse, at dansk Erhvervsliv – der er stillet
overfor en meget haard udenlandsk Konkurrence – ikke sejles
agterud paa Grund af Omkostningsniveauets ustandselige Vrekst.
Opsparingen har vreret for lille i Danmark i Perioden siden Befrielsen, og Det konservative Folkeparti har derfor med Stette af
Venstre og Retsforbundet rejst Krav om betydelige skattelettelser for Opsparing. Regeringen har stadig segt at udskyde denne
Sag under Henvisning til den store skattekommissions Arbejde.
Naar denne Kommission om kort Tid afslutter sit Arbejde efter
at have siddet i 13 Aar, maa man forvente, at ikke blot Spergsmaalet om Opsparingens skattemressige Vilkaar vil blive taget op
til Afgorelse, men at hele det danske Skattesystem vil blive underkastet en gennemgribende Behandling paa Rigsdagen. Ogsaa i
211
H alfdan H endriksen
denne Sag vii standpunkt staa mod Standpunkt, men det er mit
Haab, at det vii lykkes at faa gennemfart saadanne Reformer, at
Arbejdsomhed og Virkelyst faar rimelige Viikaar. Det er i Virkeligheden i alles Interesse, at Skatteskruen ikke lammer Initiativ
og Fremdrift. Det vii ogsaa vrnre nedvendigt at gennemfere en
betydelig Nedbringelse af Statens Udgifter, der ogsaa i indevmrende Finansaar vii komme op over 2 Milliarder Kroner.
Dansk Politik har i Efterkrigstiden kunnet gennemfere skelsrnttende udenrigspolitiske Afgerelser med en bred Tiislutning i
Befolkningen. Meget vilde vrnre vundet, hvis den samme Ansvarsbevidsthed og det samme Mod til at se barske Kendsgerninger lige
i 0jnene i de komroende Aar vilde prrnge dansk ekonomisk Politik.
Kebenhavn, 24.3. 1950.
212
–= ···-·- —·~:::::::0″””—-…………–….==o;;;,……—oo==-~

Comments are closed.

ANNONSER:

Axess

Pengar för ingenting

webshop_banner

Ladda ner E-boken om Liberalkonservatism